Mød disse virksomheder

Du kan møde mange af Hvidovres virksomheder til 'Mød en virksomhed' 13. november i Kometen.

DELTAGENDE VIRKSOMHEDER 2019

BIOFOS

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. De renser vandet fra 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet.

Læs mere om BIOFOS her (nyt vindue)

 

 

BMS

BMS udlejer mobil- og lastbilkraner med specialuddannede kranførere. På BMS' stand kan du møde en kranførerlærling, en HSEQ/HR Assistent og en driftschef.

Læs mere om BMS Kraner her (nyt vindue)

 

Boblberg

Boblberg er en online portal, hvor man kan skabe nye interessefællesskaber. Det kan være sociale relationer som venskaber, motionsmakkere eller måske en ekstra  frivillig. Platformen bruges af mere end 200.000 borgere i mere end 30 kommuner.
På Boblbergs stand kan du møde flere forskellige funktioner bl.a. indenfor event, kommunikation og markedsføring.


Læs mere om Boblberg her (nyt vindue)

 

 

Chr. Hansen

Chr. Hansen er en global biovidenskabsvirksomhed, der udvikler naturlige løsninger til fødevare-, ernærings-, farmaceut- og landbrugsindustrien. Det er en virksomhed, der er stolt over, at mere end 1 milliard mennesker forbruger produkter, der indeholder deres naturlige ingredienser hver dag. Fra forskning og innovation, gennem produktion til virksomhedens stabsfunktioner, er deres medarbejdere det mest værdifulde aktiv, de har, og selve hjørnestenen i virksomhedens fremtidige succes. På Chr. Hansens stand kan du møde en maskinmesterelev, en procesoperatørelev, en laborant og en team manager

Læs mere om Chr. Hansen her (nyt vindue)

 

 

Claes's Bageri & Konditori

Claes’s Bageri & Konditori laver både brød og flere slags kager. 

 På messestanden kan du møde bagersvende og en konditorlærling.

Læs mere om Claes's Bageri og konditori her (nyt vindue)

 

 

DACHSER

Elsker du at have mange bolde i luften, mens du holder overblikket og sætter ting i system? Vil du være en uundværlig brik i det puslespil, der kan meget mere end blot at flytte gods fra A til B? Så er DACHSER stedet for dig. Sæt dit præg på fremtiden, og få en uddannelse i en stor international logistikvirksomhed. På DACHSER’s stand kan du møde en speditørelev, der skal være disponent efter endt uddannelse, en HR-medarbejder og en filialdirektør.

Læs mere om DACHSER her (nyt vindue)

 

 

Egerbyg

Egerbyg er en entreprenør virksomhed, som udfører håndværk inden for flere faggrupper med spidskompetencer inden for især tømrer- og snedkerifaget. På Egerbygs stand kan du møde en tømrer.

Læs mere om Egerbyg her (nyt vindue)

 

 

Elsec

Elsec udfører el- og sikringsarbejde, som fx el-installationer, overvågning samt brand- og alarmanlæg. På Elsecs stand kan du møde flere fra virksomheden, bl.a. en elektriker, en  sikringstekniker og en teknisk tegner.

Læs mere om Elsec her (nyt vindue)

 

El-Strøm

El-Strøm udfører alle former for el-opgaver. Alt fra lys- og kraft-installationer over sikringsanlæg som dørtelefoner, videoovervågning og ADK-anlæg (Adgangskontrol) til højspændingsinstallationer for f.eks. tunnelboremaskiner. På El-Strøms stand kan du møde flere fra virksomheden, bl.a. El-Strøms elektrikerlærlinge. El-Strøm tager både EUD - og EUX- lærlinge. 

Læs mere om El-Strøm her (nyt vindue)

 

Føtex

Føtex er et varehus, som indeholder både kolonial- og slagtervarer samt tekstil og isenkram. På Føtex' stand kan du møde elever inden for detail, slagter og delikatesse.

Læs mere om Føtex her (nyt vindue)

 

Grøn Entreprise

Grøn Entreprise er en anlægsvirksomhed, der løser opgaver som fx haveanlæg, brolægning og ejendomsservice. På Grøn Entreprises stand kan du møde flere fra virksomheden, bl.a. gartnere og en gartnerlærling

Læs mere om Grøn Entreprise her (nyt vindue)

Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab skal hjælpe borgere, når de f.eks. er ramt af brand, oversvømmelser eller har brug for en ambulance. På Hovedstadens Beredskabs stand kan du møde en ambulanceredder og høre mere om uddannelsen som behandlerelev og beredskabselev. Uden for messen holder også en brandbil

Læs mere om Hovedstadens Beredskab her (nyt vindue)

 

Hvidovre Hospital

På Hvidovre Hospital arbejder mange fagligheder med menneskers liv og livskvalitet. På messen kan du møde sygeplejersker, farmaceuter, radiografer, fysio-/ergoterapeuter, en portør, en køkkenmedarbejder samt medicinstuderende.

Læs mere om Hvidovre Hospital her (nyt vindue)

 

Hvidovre Kommune - Omsorg og pleje

Inden for plejeområdet hjælper man borgere med de opgaver, de ikke selv længere kan klare, og prøver samtidig at hjælpe borgeren med at bevare nogle af de evner inden for områder, de gerne selv vil kunne klare, fx at stå ud af sengen, handle ind eller at kunne vaske sig selv. Det handler om at se det enkelte menneske som noget unikt med de færdigheder og evner, de har, og støtte dem i at få et godt og aktivt liv. På standen kan man møde elever inden for hjælper- og assistentområdet, en færdiguddannet assistent og sygeplejerske samt en uddannelseskonsulent.

Læs mere om Hvidovre Kommune her (nyt vindue)

 

 

Hvidovre Kommune - Teknik

Hvidovre Kommune - Teknik vedligeholder og energirenoverer kommunens bygninger fx idrætshaller, skoler og børneinstitutioner.

På messen kan du møde en bygningskonstruktør og en energiteknolog.

 

Læs mere om Hvidovre Kommune her (nyt vindue)

 

Idrætsinstitutionen Tumlehuset

Idrætsinstitutionen Tumlehuset er en institution med idrætsprofil for børn i alderen 0-6 år. Institutionen har fokus på børnenes udvikling og trivsel og tager udgangspunkt i, at børn lærer med kroppen. På standen kan man møde en motorikpædagog og en leder, som kan fortælle om, hvordan det er at være pædagog på 0-6 års- området.

Læs mere om Tumlehuset her (nyt vindue)

 

  

Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen er en teknisk installationsvirksomhed, der arbejder med alle de tekniske installationer på store, nye byggerier til mindre serviceopgaver hos både private og erhvervskunder.
På Kemp & Lauritzens stand kan du møde lærlinge inden for EL og VVS.

Læs mere om Kemp & Lauritzen her (nyt vindue)

 

 

KLS PurePrint

KLS PurePrint ønsker at være verdens grønneste trykkeri. Virksomheden er vokset fra to personer med en trykmaskine i køkkenet år 1946 til at have en omfattende maskinpark, med alt nødvendigt udstyr til at kunne levere alle produkter inden for grafisk produktion. På KLS PurePrints stand kan du møde en adm. direktør, som er søn af stifteren, en bogbinderchef samt en proceschef.

Læs mere om KLS PurePrint her (nyt vindue)

 

 

Malerfirmaet Velling

Malerfirmaet Velling udfører alle typer opgaver inden for malerbranchen og indgår i større entrepriser samt udfører mindre jobs hos private. På messen kan du møde en maler.

Læs mere om Malerfirmaet Velling her (nyt vindue)

 

MAN Truck & Bus

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S sælger og servicerer lastbiler, busser og varevogne overalt i Danmark.

På messen kan du møde lærlinge og svende inden for lastvogn og bus, en salgskonsulent, en værkfører og mekanikere.

Læs mere om Man Truck & Bus her (nyt vindue)

Palfinger

Palfinger Danmark sælger og udfører service på lastbilkraner og bygger kraner fra en 900kg til en 200 tons meter. Palfingers afdeling i København er i stor udvikling og byder på interessante opgaver grundet de mange forskellige størrelser af kraner, der kommer ind. På Palfingers messestand kan man møde en kranmekanikerlærling, en mekaniker og en værkstedschef.

Læs mere om Palfinger her (nyt vindue)

 

 

Roche

Roche Pharmaceuticals er en medicinal-virksomhed, der leverer lægemidler til hospitaler. På Roches stand kan du møde farmaceuter samt HR og kommunikationskandidater fra CBS.

Læs mere om Roche her (nyt vindue)

 

 

Scandic Hvidovre

Scandic Hotels er nordens største hotelkæde, og Scandic Hvidovre er både hotel, konferencecenter, a la carte restaurant samt stor selskabsudbyder. På Scandic Hvidovres stand kan du møde en kok og tjenerelev, en restaurantchef og en hoteldirektør.

Læs mere om Scandic Hvidovre her (nyt vindue)

 

 

TimeComputer

TimeComputer tilbyder IT-løsninger hele vejen rundt og hjælper kunden med at sikre, at udstyr, netværk og programløsninger matcher virksomhedens behov optimalt. Derfor bruger de uddannede datateknikere/IT-supportere til at lave gode løsninger for kunderne. På TimeComputers stand kan du møde en datatekniker/IT-supporter og en datanom.

Læs mere om Time Computer her (nyt vindue)

 

 

 

Tømrerfirmaet Paulsen

Tømrerfirmaet Paulsen A/S er en tømrervirksomhed, specialiseret i tømrerarbejde og større entrepriser – både fag- og hovedentrepriser. Virksomhedens byggesager omfatter bl.a. udskiftning af vinduer, renoveringsprojekter samt nybyggeri og tilbygninger for både privat- og erhvervskunder. På Tømrerfirmaet Paulsens stand kan du møde en byggeleder og en tømrerformand

Læs mere om Tømrer Paulsen her (nyt vindue) 

 

Vestegnens Politi

En af politiets vigtigste opgaver er at sikre, at landets borgere føler sig trygge og sikre, når de færdes i samfundet - så hvis du er nysgerrig på at høre mere om politiets uddannelser og arbejdet som politibetjent, kan du på politiets stand møde to politistuderende fra Københavns Vestegns Politi og en studievejleder.

Læs mere om Vestegnens Politi her (nyt vindue)